first
  
last
 
 
start
stop

Frost Cup på Facebook. Få nyheder om Frost Cup.

25/11 kl. 10.00 Løbes der i Hareskoven

16/12 kl. 10.00 Løbes der i Lyngby

6/1
kl. 10.00 Løbes der i Utterslev

27/1
kl. 10.00 Løbes der i Værløse 

3/3 kl. 10.00 Løbes der i Herlev

 

1.  afdeling foregår i Hareskoven, hvor HareTri disker op med en spændende rute på skovstier og skovveje - altså en grussrute i dejlige omgivelser, men ikke noget vildt. Kuperet ja, men ikke offroad, trail eller cross. Det kommer senere. Turen i Hareskoven er ny i Inov-8 Frost Cup sammenhæng, og det bliver spændende at se, om klassementet, der sættes denne dag vil holde i kort eller lang tid: husk der er en fratrækker - man kan ikke regne med, at en dårlig dag nødvendigvis vil ødelægge det for de andre. Men se dem an, de andre: hvem ligger hvor i forhold til den samlede cup? Hvad er dine chancer, og hvem er konkurrenterne? Og lige ved start og mål ligger hallen, så vi kan finde ly for efteråret, hvis det viser sig fra sin grimme side.

2. afdeling afvikels i Lyngby på DTU, hvor der venter en hurtig rute på asfalt, i et område, som man bl.a. kender fra det klassiske halvmararthon, der passerer her. Trongårdens IF byder op til hurtige tider, og nu skal det vise sig, om det var en tilfældighed, at klassementet faldt ud som det gjorde efter 1. afdeling: kan du holde de samme bag dig, kan du snuppe sekunder fra dem, der passerede dig sidst? Og hvad med underlaget - hvad gør det af forskel? Det er klart, at ikke alle er glade for løst underlag - men vil det virkelig kunne ses? Det er virkelig spændende - der vil jo også kunne være nye ansigter, der sprang førsteturen over. Hmmmm!
Vis á vis start/mål ligger en stor aula, hvor det er muligt at varme sig, hvis vejret ikke arter sig.

3. afdeling er henlagt til Utterslev Mose. Ruten byder på både asfalt og grus, og er flyttet en anelse i forrhold til sidste år. Fordelen er, at vi kommer i nærheden af en nedlagt skole, hvor vi kan gøre brug af en hal til præmieuddelingen mv. Degnemoseløberen er vært for denne afdeling, der markerer, at vi nu er halvvejs i Inov-8 Frost Cup... hvad ved vi, hvad tror vi? Taktiske overvejelser: skal man droppe en afdeling for at holde ferie, skal man takke nej til Erna-Maries 104-års fødselsdag? Husk, at der er hæder og Inov-8 sko på højkant!

4. afdeling løbes i det naturskønne område ved Farum sø. Her er skovstemning, grusstier og en super stejl bakke, der nok skal gøre sit til at give deltagerne farve i kinderne. Det var i hvert fald, hvad vi så sidste år! Super rute for specialisterne og de seje - her er der mange sekunder at hente på de forsigtige og klynkerne. Værløse er en joker, som nok kan ruske resultatlisterne - Inov-8 Frost Cup er ikke afgjort, men nu snerper det: der er ikke mange kilometer hjem, hver sekund tæller - en hel måneds venten forude!

5. og sidste afdeling løbes i Herlev. Her har Herlevløberne en hal til os, så vi kan fejre og fest i tørvejr og varme, og her har de en god, hurtig rute, hvor der dog sniger sig et par tekniske elementer ind, som kan genere rytmen for metronomløberne. Måske er den lille bitte smule, der skal til for at skubbe pladserne her til sidst? Og måske er det denne rute man kan trække fra eller den der kan løfte gennemsnittet? Inov-8 Frost Cup er forbi - regnebrædtet skal gøres op.

Pyhh - det bliver spændende! Kan I mærke det - Inov-8 Frost Cup er allerede i blodet på jer!