Hvis man bare er en lille smule nørdet og holder af positionskamp, så blev 5. og sidste ombæring af Kaiser Sport Frost Cup præcis det festfyrværkeri af podiekampe og placeringsgyser, man kunne håbe på.
Nogle pladser var givet på forhånd, men mange pladser var (heldigvis) ikke faldet endelig på plads, og det gav drama og kamp.
Men først og fremmest skal lyde et tillykke og et tak til alle der deltog i denne sæsons Kaiser Sport Forst Cup! Hvor har I bare været gode og hyggelige, hvor har I kæmpet og givet jer, hvor har det bare været en fornøjelse!
Lang distance, dame 0-34
Det blev Stine Muldbak Andersen, der trak længste strå – 3 førstepladser var mere end rigeligt. Og Trine Larsen meldte forfald, så der var ingen trussel mod kronen. Selvom Trine udeblev, så var hun sikker på sin andenplads, og det var op til Malou Gundersen og Tanni Leth at skabe drama. Det blev Tanni, der slog hårdest og klemte en tredjeplads ind efterladende Malou lige uden for spotlyset. Måske næste år 🙂
Lang distance, dame 35-49
Faktisk var der mere kamp om førstepladsen blandt de voksne damer end man skulle tro. Anne-Sophie Eriksen Wendell er altid stærk – men havde en fratrækker i bagagen… Dog var der ingen slinger i valsen – godt no løb Rikke Heinesen ind på en førsteplads på dagen og sikrede sig dermed anden førsteplads i serien – men hun kunne ikke røre Anne Sophie, der med kun 5 point kunne lade sig hylde øverst på pallen mod Rikkes 8 point.
Lang distance, dame 50+
Lisbeth Jørgensen var allerede dronning af Frost Cup – men hvem skulle med på podiet? Der var 3 kandidater til de to pladser, og det blev Forst Cup -veteranen Marlene Hjortebjerg, der trak det korteste strå. Merete Elmkjær løb op til sit bedste og trak en andenplads hjem både på dagen og i den samlede stilling, mens Yvonne Kjærgaard tog sig af tredjepladsen.
Lang distance, herre 0-34
Asbjørn Skaarup og David Westermann leverede et af de mest spændende opgør i Frost Cups historie (hvilket ikke siger så lidt) med deres intense kamp om første pladsen. Som to jævnbyrdige boksere udvekslede de slag hele cuppen igennem, og intet var afgjort før sidste runde. Og da gong-gongen lød var det næste umuligt at få luft af bar begejstring over det forrygende ræs, vi havde været vidner til: skiftevis 1. og 2. pladser til de to herrer – der så lige sætter tyk stege under, at it ”ain’t over ’till the fat lady sings”: PR med kæmpe margin til begge kamphaner, der drev hinanden fremad omgang for omgang. Flot! Asbjørn hurtigst og fortjent samlet vinder, David en fornem nummer to med en fin PR til at lune sig på. Nicklas Hamerstrand løb ikke op til sidst bedste, men havde allerede sikret sig sin tredjeplads.
Lang distance, herre 35-49
Rasmus Vidø sad så solidt på sin klasse, at han kunne have gået baglæns rundt i Lyngby – men sådan er Rasmus ikke: hvis man møder op, snører man støvlerne og smadrer igennem. PR og klart nr. 1!
Thor Banke Hansen fik sin andenplads, mens Claus Holm måtte nøjes med 3. pladsen. Der havde ellers været delt byttere ud hele cuppen igennem, men det blev alligevel Thor, der med sin 3. andenplads sendt Claus på tredjepladsen.
Lang distance, herre 50+
Per Egon Rasmussen har været suveræne de senere år. Bare lige lidt bedre end de andre. Så naturligvis står der stor respekt om mesteren – men det var nu alligevel meget interessant, at rivalen Arne Jacobsen, der på ingen måde er en langsom herre, løb Per Egon agterud i de hårde bakker i Værløse. Var der sprækker i kongens panser, var Arne en reel udfordrer? Nok ikke helt, for Per Egon tog sit stik sikkert hjem i Lyngby. Men det er en streg under at niveauet er så højt i toppen, at man ikke skal have ret meget off day før der er andre til at tage spotlyset. Henrik Petersen løb et stabilt Frost Cup og fik sig en velfortjent tur på pallens
Kort distance, dame 0-34
Mange fratrækkere i denne klasse gjorde alt åbent: der skulle løbes, og der skulle løbes stærkt, hvis drømmen om hæder og hyldest skulle indfries. Hele 6 potentielle kandidater til podiet… Men som altid, fristes man til at sige, blev det den letbenede gazelle Pia Englyst, der løb til tops. Efter hende fik vi Katrine Lund Sørensen og Sasja Vinther.
Kort distance, dame 35-49
Marie Østergaard skulle lige som lige i gang. Efter 2 andenpladser så hun sig ikke tilbage og løb tre første pladser hjem i træk. Dermed henviste hun Tine Broksø til en serie andenpladser efter at Tine ellers havde ført de første runder. På tredjepladsen kom Dorthe Gram, der løb et stabilt Frost Cup med 4 tredjepladser og en enkelt andenplads.
Kort distance, dame 50+
Benedicte Kastrup var i en klasse for sig i årets Frost Cup: lutter førstepladser og ingen slinger i valsen. Drama skulle man derfor se efter andre steder – fx i opgøret om, hvem der skulle blive 2’er og 3’er. Før sidste afdeling var der tre deltagere med hver 10 point., så de kunne alle nå op som 2’er – og én skulle have kartoffelmedaljen, som den er blevet kaldt, pladsen uden for rampelyset. Men hvem…
Helle Schønecker havde ikke sin bedste dag (placeringsmæssigt) og løb en 5.-plads hjem. Og det var ikke nok til podiet. Liselotte Schougaard kæmpede en 3.-plads hjem og tog dermed pallens nederste trin, mens Christina Bjørnager med en 2.-plads tog sig af andenpladsen i Frost Cup efter 3,5 måneders fight.
Kort distance, herre 0-34
Mukthar Ibrahim er en ny stjerne på Frost Cup-himlen, og med 5 førstepladser glemmer vi ham ikke lige med det samme. Velfortjent samlet sejr til ham!
Veteran i Frost Cup-sammenhæng Juuso Juslenius leverede en fornem og nødvendig præstation, idet han slog Theodor Reedtz Lundsgaard – og her var vel at mærke tale om en rival, der havde slået Juuso tidligere. Med det resultat fik Juslenius cuppens andenplads, men Theodor tog tredjepladsen.
Kort distance, herre 35-49
Det så sort ud for tidligere podiemand Christian Van Maarschalkerweerd efter første afdeling – en skade tvang ham til en joggetur, og der så ud til at være lang vej til podiet. Men når man så klokker 4 førstepladser ind efterfølgende, så er der ligesom ikke så meget at jamre over. Godt løbet – flot sejr!
Bag ham blev det en stabilt løbende Jens Cordt og Jesper Bjerrum der fordelte podiepladserne efter sig i nævnte rækkefølge.
Kort distance, herre 50+
Michael Pilegaard Hansen bragte spænding ind i podiekampen ved at udeblive fra fjerde afdeling… ville han komme? Det gjorde han, og med sin tredje førsteplads henviste han Lars Juel Jensen til andenpladsen. Mogens Fich, der triumferede på hjemmebanen ved fjerde afdeling kunne ikke tackle den flade racebane i Lyngby så godt som de stejle bakker i Værløse og med en tredjeplads på dagen henviste han Jens Mundeli-Jensen til fjerdepladsen, selvom denne var bedre løbende i cuppens to første afdelinger.